Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Smuk kulør - uden sol

Smuk kulør - uden sol
Product focus

Smuk kulør - uden sol

Huden skal skærmes mod solens UV-stråler, det er en vigtig huskeregel, vi alle bør være opmærksomme på. Men det handler ikke kun om, at for meget sol gør huden rød, men også det faktum at solens UVA-stråler er en usynlig og barsk omgang for hudens naturlige “klippekort”, som senere i livet vil huske vores solvaner og være med til at afgøre, hvordan hudens ældes. Få smuk kulør – helt uden sol.

Opnå den perfekte sommerkulør 

Efter en sæson med tætsiddende tøj og minimal udsættelse for frisk luft til huden, er det nu på tide med et velfortjent boost af energi og pleje til den vinterblege hud, der skal frem i dagslyset. 

“Vi anbefaler altid vores klienter at starte sommeren med en let peeling. Huden skal vækkes til live efter en lang vinter. Derudover er daglig rens en nødvendighed sammen med en god mængde målrettet pleje, fx i kombination med serum og en fugtgivende creme, som gør underværker for hudens naturlige sundhed, glød og vitalitet. Snyd med solen og brug i stedet de selvbrunende Tanning Drops, som ikke bare skåner huden for de barske UV-stråler, men også kvitterer med en både flot glød og farve til huden”, siger dermatologisk kosmetisk sygeplejerske og Co-Founder af Apeer, Victoria Burles Piihl.

Apeers Tanning Drops er selvbrunende dråber egnet til alle hudtyper. Produktet er blevet dermatologisk testet, er uden parfume og vegansk. Det er den mest enkle metode til at opnå en smuk og sommerlig kulør. DHA-molekyler tilfører huden en naturlig glød ved at reagere med aminosyrer, syrer og peptider i det øverste lag af huden. Vores Tanning Drops er beriget med nærende, beroligende Aloe Vera og Acai-ekstrakt, som samtidig har fugtgivende egenskaber. Glycerin sikrer opretholdelsen af hudens naturlige fugtniveau. Tilføj Tanning Drops til din dag- eller bodylotion. Anvend 1-3 dråber til ansigt og 3-5 dråber til krop. 

 

Kvinde holder tanning drops foran ansigt

Pleje og fugt er en nødvendighed for den sommertørre hud 

I sommermånederne er Glowing Serum det ultimative valg af serum til at pleje huden og give den liv. Squalane og Vitamin C tilfører huden vitalitet og glød samtidig med, at hudtonen bliver mere ensartet, og eksisterende pigmentforandringer reduceres. Vitamin C træder i karakter som en kraftfuld allieret og danner en beskyttende barriere mod de frygtede frie radikaler, der opstår, når solens UVA-stråler rammer huden. For en optimal effekt anvendes Glowing Serum på ansigtet, halsen og brystområdet morgen og aften, så huden får den nødvendige næring og genopdager sin strålende vitalitet. 

Afslut din hudplejerutine med vores 24h Cream, der er et performanceboost, din hud vil elske. Cremen er sammensat af nøje udvalgte ingredienser, der arbejder i perfekt harmoni. Acmella Oleracea Extract er en af de aktive komponenter, der effektivt forebygger synlige linjer, udglatter huden og mindsker de mest iøjnefaldende tegn på aldring. Niacinamide, sammen med Squalane og Ceramider, arbejder i fællesskab for at bevare hudens fugtniveau og beskytte den mod forurening, frie radikaler og mikroorganismer. Med 24h Cream får du en effektiv beskyttelse af hudens barriere og opretholder samtidig et optimalt fugtniveau, så din hud føles smidig og velhydreret. Cremen har en fløjlsblød konsistens og absorberes nemt af huden. Anvend din creme morgen og aften på ren hud.

 Apeer produkter i forskellige farver

Apeer er high performance hudpleje med virksomme ingredienser, der målrettet plejer din hud. Præsentér din hud for en ny verden af hudpleje. Start forsigtigt og gradvist opbyg din daglige rutine ved at bruge produkterne 2-3 gange om ugen og derefter øg hyppigheden til daglig anvendelse. På den måde giver du din hud tid til at vænne sig til de aktive ingredienser og opnå de bedste resultater.  

Læs mere om Apeers nøje udvalgte ingredienser her